Spars konceptchef får ny titel

Dagrofa - Navne 3. dec 2021 - 1 min læsetid
This describes the image
Morten Jensen, kommerciel chef Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Som et led i Dagrofas nye offensive strategi etableres et kommercielt team med Morten Jensen i spidsen som kommerciel chef

Tidligere sortiments- og koncept chef for Dagrofa-kæderne Spar, Min Købmand og Let-Køb, Morten Jensen, har fået sit ansvarsområde udvidet og er nu kommerciel chef.

Han skriver på sin LinkedIn-profil:

”Stolt! - Ny titel & udvidet ansvarsområde. Fra 1. december er titlen kommerciel chef for Spar, Min Købmand og Let-Køb. Det drejer sig stadig om sortiment og koncept, derudover er vores offensive ekspansionsplan og marketing nu samlet i et stærkt kommercielt team.

Jeg glæder mig til den nye rolle og samarbejdet med vores velfungerende og skarpe marketingteam. Opgaven er klar: købmændene i kæderne skal fortsat skabe og opleve vækst, vi øger antallet af butikker og har det sjovt, mens vi gør det.”

Et af punkterne i den nye strategi for Dagrofa er en styrkelse af butiksnettet, hvilket også betyder, at koncernen har etableret en ny ejendomsudviklingsafdeling med Brian Videbæk som direktør. Han var tidligere udviklingschef og blandt andet stået i spidsen for de knap 100 borgerprojekter.

 

Opdateret 6. jan 2022